Konkurrencebetingelser

For at deltage i Målerjagten skal du være fyldt 18 år, og du accepterer at modtage information og gode tilbud fra SEAS-NVE. Du giver samtykke til, at SEAS-NVE Strømmen A/S og SEAS-NVE Holding A/S må dele dine kundeoplysninger (herunder produktvalg og forbrug) med hinanden. Selskaberne må kontakte dig hver for sig, på hinandens vegne eller i fællesskab pr. brev, e-post (e-mail, sms, mms) og telefon med information, konkurrencer og gode tilbud på strøm, gas, energirådgivning, forsikringer, energistyringsprodukter, varmepumper, solceller, elektronikprodukter samt bredbåndsydelser, telefoni, tv og video on demand.

Ønsker du ikke længere at deltage i Målerjagten men fortsat at have tilgang til dine målerdata, kan du stoppe din deltagelse i Målerjagten på fanen BrugerInfo under siden Min profil.

Hver måned trækker vi lod om 25.000 kr. i pengepræmier blandt alle, der har optjent lodder og aktiveret dem ved at oplyse aftagenummeret. De optjente lodder er kun gyldige i én lodtrækning, da der nulstilles hver måned. Er du blandt månedens vindere kan vi kontrollere, at måleraflæsningerne, du har indtastet, er korrekte. Efter hver lodtrækning får vinderne direkte besked og kan ses her på hjemmesiden.